I Itera lægger vi stor vægt på, at alle medarbejdere får og tager ansvar for veldefinerede områder. Det er en helt naturlig del af vores kultur, som betyder at vi har fokus på at få opgaver og projekter fulgt til dørs. Ansvarlighed betyder ikke at du står med ansvaret alene, men at du har ansvar for en del. Der er altid en leder eller projektleder at sparre med eller hente hjælp fra. Det er den enkeltes ansvar at melde tilbage til nærmeste leder eller projektleder, hvis planen skrider, udfordringerne er for store, man har brug for hjælp eller at opgaven kan løses på en smartere måde.
Qua vores størrelse er vi afhængige af, at alle vil tage det ansvar, og det betyder at man som ny medarbejder – nyuddannet såvel om erfaren – hurtigt vil få delegeret ansvar efter kompetenceniveau og efter aftale med nærmeste leder.