Agilitet betyder, at vi tilpasser os omstændighederne og ser nye muligheder. Det kan være på projektniveau at forudsætningerne ændrer sig, og vi skal justere planen, eller at vi finder ud af, at kunden har endnu et behov, som vi kan hjælpe med at dække. Her skal vi være parate til at slå til og ændre kurs, samtidig med at vi holder det nødvendige fokus. Langt hen ad vejen handler det om kontinuerlig og klar kommunikation mellem kunde, projektleder, projektdeltagere m.fl., så alle er enige om, hvor de skal hen, når forudsætningerne ændrer sig. På virksomhedsniveau er det også et spørgsmål om at se muligheder i markedet og sikre, at vi får kompetenceudviklet vores medarbejdere i den retning, strategien kræver.