Gå direkte til navigasjon Gå direkte til subnavigasjon Gå direkte til hovedinnhold Gå direkte til kontaktinfo

SharePoint 2010 Seniorkonsulent

Vi har rigtig travlt med at servicere vore kunder og deres løsninger. Succes har sin pris, derfor søger vi nye kollegaer.

Vi søger

Vi søger SharePoint 2010 Seniorkonsulent til at indgå i vores team af højt certificerede konsulenter. Vi løser opgaver for større danske virksomheder baseret på SharePoint platformen, og vores projekter spænder fra de helt store forkromede intranet/ekstranetløsninger til mindre delportaler som fx projektportaler, dokumenthåndtering eller HR-områder.

I Itera Consulting arbejder vi projektorienteret i mindre grupper og du vil derfor altid have kolleger at spare med undervejs i processen. I afdelings regi kører vi SCRUM, som giver fokus på fremdrift i projekterne. Du vil primært komme til at arbejde med Microsofts serverproduktportefølje, men også med andre CMS systemer eller specialudviklede løsninger. Vi samarbejder tæt med vores kunder for at sikre de bedste løsninger, så kundekontakt kan være en del af jobbet.

 

Din hverdag vil typisk indeholde:

 

  • Løsningsdesign
  • Integrationsopgaver
  • Løsningsanalyse
  • Udvikling på SharePoint 2010/MOSS 2007
  • Udvikling i Microsoft .NET 3.5, herunder WF og WCF

 

Dine kompetencer og din baggrund

Du har en relevant videregående uddannelse og mindst 5 års erhvervserfaring med C# programmering og solid erfaring med SharePoint og andre af Microsofts teknologier, fx SQLServer, Reporting Services eller Content Management Server. Vi lægger stor vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, samt evner at videreformidle dit arbejde både via kode og dokumentation. Derfor er det afgørende at du er flydende i dansk skrift og tale.
 
Overordnet set har du naturligvis en stor IT-forståelse, men det er også vigtigt, at du forstår kundernes forretningsmæssige problemstillinger, da du helt konkret skal arbejde med kundernes løsninger. Du skal også kunne tale med kunderne, og det vil klart være en fordel, hvis du også i dit nuværende job har været i direkte kundekontakt, eller har deltaget i kundepræsentationer.

 

Vi tilbyder

Et spændende job, hvor du får lov at arbejde med de nyeste teknologier inden for feltet og et fagligt miljø i topklasse. Fokus på din faglige udvikling og et meget aktivt certificeringsprogram. Et nordisk netværk i koncernen med branchens bedste løsninger og udviklere, der har prøvet det, de andre drømmer om. Desuden en attraktiv lønpakke som modsvarer dine kvalifikationer og alt i pension, sundhedsordning osv. Vi arbejder fokuseret i et uformelt miljø, hvor vi også tilbyder mulighed for at arrangere og deltage i løb, rundbold, skiture og andre sociale aktiviteter, når vi har fri. Vi har kontor på det gamle ”Enigheden” i København NV, men der kan også være arbejde hos vores kunder samt rejsedage.

 

Hvis du vil vide mere

Du er meget velkommen til at kontakte Konsulentchef Kim Hansen for yderligere information om stillingen på tlf.nr. 70 13 61 00.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på e-mail incl. dit CV stilet til HR-konsulent Anne Albeck job@iteraconsulting.dk hurtigst muligt.

 

Kontakt os

Anne Albeck HR konsulent Anne Albeck tlf: +45 70 13 61 00